May sender mere politi på gaden for at beskytte muslimer
- Vi har i dag set et kvalmende forsøg på at ødelægge disse friheder. Det er en påmindelse om, at terror og ekstremisme antager mange former, siger May. Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus/arkiv
/ritzau/AP/Thibault Camus/arkiv
Den britiske premierminister kalder angreb natten til mandag et terrorangreb. Hun styrker politiindsats.
Flere betjente sendes på gaden for at beskytte muslimer og moskéer, erklærer premierminister Theresa May på et pressemøde i London mandag.
Hun fortæller, at det ekstra mandskab allerede er beordret ud.
Det sker, efter at en hvid varevogn tidligt natten til mandag ramte flere mennesker ved en moské på Seven Sisters Road i London.
May siger i talen, at nattens begivenheder ikke må skade de britiske frihedsrettigheder.
- Vi har i dag set et kvalmende forsøg på at ødelægge disse friheder. Det er en påmindelse om, at terror og ekstremisme antager mange former, siger May.
Hun kalder hændelsen et terrorangreb.
May har mandag holdt møde med religiøse ledere i moskéen i Finsbury Park. Til stede på mødet var både muslimske og jødiske ledere.
Politiet har anholdt en 48-årig mand for angrebet. Han var ikke i forvejen kendt af politiet eller de britiske sikkerhedstjenester, oplyser juniorminister for sikkerhed Ben Wallace.
- Denne mand var ikke kendt af myndighederne i forbindelse med ekstremisme eller højrefløjsekstremisme, siger Wallace til Sky News.
Myndighederne mistænker ikke andre gerningsmænd.
Manden blev tilbageholdt af civile, før politiet ankom til gerningsstedet, oplyser politiet.
10 blev kvæstet, da varevognen påkørte folkemængden. To blev behandlet på stedet, og otte blev kørt på hospitalet. Flere er alvorligt kvæstet.
Politiet opfordrer alle til at bevare roen og være ekstra opmærksomme.
Mays konservative parti står midt i arbejdet med at samle opbakning til en mindretalsregering efter valget 8. juni.
Det Konservative Parti holder mandag møder med det nordirske parti DUP, og premierministeren siger, at en aftale vil blive annonceret, så snart den er på plads.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned