May: Vi får ikke en bedre aftale med EU
Den britiske premierminister, Theresa May, forlader BBC's redaktion efter at have deltaget i et radioprogram fredag, hvor lytterne kunne ringe ind og stille spørgsmål. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Theresa May vil rejse land og rige rundt for at forklare briterne om brexitaftalens indhold, siger hun.
Den britiske premierminister, Theresa May, advarer om "mere splittelse og usikkerhed" for Storbritannien, hvis parlamentet stemmer imod brexitaftalen i næste måned.
Det siger hun i et radioprogram på BBC fredag, hvor lytterne kan ringe ind og stille spørgsmål.
Hun afviser at svare på et spørgsmål om, hvorvidt hun vil træde tilbage, hvis parlamentet vender tommelfingeren nedad.
- Det handler ikke om mig. Jeg er fokuseret på at sikre, at vi får denne aftale i hus, siger May.
- Hvis denne aftale ikke går igennem, er vi slået tilbage til start.
May afviser endnu en gang, at briterne vil få en ny afstemning om brexit - noget, som mange af de briter, der ønskede at blive i EU, håber på.
På søndag samles EU's ledere til et topmøde om brexit. Op til topmødet har May arbejdet på at udbrede budskabet om brexitaftalen i et forsøg på at vinde de britiske skeptikere over på sin side.
Hun siger i fredagens radioprogram på BBC, at hun vil rejse landet rundt for at forklare briterne, hvad aftalen indebærer.
Den skal godkendes af EU's stats- og regeringschefer på søndagens topmøde og siden igennem afstemninger i det britiske parlament og EU-Parlamentet.
Torsdag sagde Mays talsmand, at hun mener at have de nødvendige stemmer til at få aftalen vedtaget i næste måned.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker