Mays støtteparti foretrækker Corbyn frem for Mays brexitaftale
Lederen af DUP, Arlene Foster, har ikke tænkt sig at redde Storbritanniens premierminister, Theresa May, hvis May holder fast i sit nuværende forslag til en aftale om Storbritanniens exit fra EU. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Clodagh Kilcoyne/Reuters
Forud for forhandlinger lørdag og topmøde søndag truer nordirsk støtteparti Theresa Mays regering på livet.
Over en bred front synes den britiske premierminister, Theresa May, at møde modstand til den aftale om Storbritanniens exit fra EU, som hendes regering har forhandlet med EU.
Ud over spansk modstand i EU siger Mays støtteparti hjemme i Storbritannien lørdag, at de foretrækker en anden regering frem for aftalen.
I et interview med avisen The Times siger lederen af det nordirske parti DUP, Arlene Foster, at Mays aftale er værre for Storbritannien end en regering ledet af oppositionen.
Foster fortsætter med at advare May om, at DUP-medlemmerne ikke nødvendigvis vil redde May i tilfælde af en afstemning om mistillid til May.
DUP's støtte kan vise sig vital for Mays regering. Den hviler på et snævert flertal baseret på hendes eget konservative parti og så de ti medlemmer fra DUP.
Udover DUP mangler May også at sælge aftalen i EU. Lørdag mødes hun med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at finde løsninger på nogle uspecificerede emner.
Et af dem er muligvis fremtiden for Gibraltar, der er en britisk besiddelse i det sydlige Spanien.
Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, har erklæret, at Spanien vil nedlægge veto mod aftalen, hvis ikke Gibraltars fremtid afklares.
EU's regeringschefer inklusive May mødes til topmøde søndag for at diskutere netop aftalen om Storbritanniens exit fra EU.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker