McCain mødte oprørere i Syrien
Foto: Handout /Scanpix
Handout /Scanpix
Den amerikanske senator John McCain, der er tidligere republikansk præsidentkandidat, og en af de mest markante fortalere for at give Syriens oprørere militær hjælp, har haft møder med flere oprørsledere under et overraskende besøg i det borgerkrigshærgede land mandag.
McCains talsmand, Brian Rogers, siger, at senatoren mødtes med oprørsledere i Syrien, men han afviser at oplyse yderligere detaljer om besøget, som fandt sted en uge efter, at et udvalg i Senatet stemte for at sende våben til den syriske oprørsbevægelse.
Præsident Barack Obama har ikke umiddelbart planer om at blande sig i den syriske borgerkrig.
En række lande har fordømt det syriske styres mulige brug af nervegas. Storbritannien, Tyrkiet og Israel mener, at såfremt den syriske præsident har brugt sarin, har styret overskredet grænsen for, hvornår det internationale samfund må gribe ind.
Også Obama har advaret Syrien om, at regimets mulige brug af kemiske våben vil være en såkaldt "game changer", hvor den amerikanske kurs over for Syrien kan blive ændret radikalt, hvis der viser sig at være grundigt belæg for efterretningerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker