Med flere mennesker i verden øges behovet for ændrede forbrugsmønstre

Vi bliver flere og flere mennesker i verden. Tirsdag ventes verdens samlede befolkning at runde otte milliarder.

Det viser en fremskrivning ifølge FN.

Befolkningen vokser dog ikke ukontrollerbart. Derfor er det ikke et problem i sig selv, at vi bliver flere mennesker på kloden.

Det fortæller Ilya Kashnitsky, der er professor i demografi ved Syddansk Universitet.

- Problemet er, hvordan vi mennesker forbruger, og hvordan vi tager os af miljøproblemer, siger han.

FN's fremskrivning forudser også, at den demografiske udvikling i de kommende år vil skabe potentiale for stor økonomisk vækst i flere udviklingslande.

Men med flere mennesker på kloden følger et øget behov for en mere bæredygtig måde at forbruge på.

- Mange er bekymrede for, at mennesker i de lande, der står over for økonomisk vækst, vil forbruge mere. Det vil være helt naturligt for dem, at de når samme forbrug, som de udviklede lande har i dag.

- Det er de udviklede landes ansvar at sikre et bæredygtigt forbrug, og de bør hjælpe den befolkning, der i fremtiden får råd til samme forbrugsgoder, til at finde en mere bæredygtig vej, siger Ilya Kashnitsky.

Det er særligt lande syd for Saharaørkenen, Latinamerika og Caribien, der ifølge den demografiske udvikling står til at kunne tage store vækstspring over de kommende årtier.

I takt med at et land industrialiseres, vil landet gå fra høje dødstal og høje fødselstal til lavere døds- og fødselstal.

Ifølge FN vil disse lande stå med en stor andel af mennesker i den arbejdsdygtige alder. Det skaber gunstige forhold for økonomisk vækst.

Udviklingen er allerede begyndt i flere lande syd for Sahara.

- De oplever stor befolkningstilvækst, mens dødeligheden er aftagende. Fødselsraten har endnu ikke tilpasset sig den faldende dødelighed. Det vil formentlig ske i løbet af de kommende år, siger Ilya Kashnitsky.

Alle de udviklede lande i verden har været gennem samme udvikling på et tidspunkt i historien.

Det tog over hundrede år i Sverige, mens Sydkorea efter Koreakrigen over fire årtier gik fra ekstrem fattigdom til at være blandt verdens største økonomier.

- Der er mulighed for, at nogle lande syd for Sahara vil flytte sig ekstremt hurtigt, som vi så det med Sydkorea. Det er dog ikke sikkert, at det kommer til at ske lige så hurtigt, siger Ilya Kashnitsky.

Lykkes det landene syd for Sahara - samt Latinamerika og Caribien - at udnytte potentialet for økonomisk vækst, vil milliarder af mennesker blive rigere og forbruge mere.

Verdens befolkning forventes at vokse yderligere til 9,7 milliarder mennesker i 2050. FN forventer dog, at antallet af mennesker på kloden vil stabilisere sig på 10,4 milliarder i 2080.

Bag fremskrivningen ligger, at kvinder i fremtiden ser ud til at føde færre børn. I 1990 fik kvinder i løbet af deres liv gennemsnitligt fem børn. I 2021 var tallet faldet til 2,3 børn, mens der i 2050 forventes at blive født 2,1 børn per kvinde.

Årsagen til at tallet i fremtiden vil falde, er ifølge Ilya Kashnitsky, at folk i takt med at deres levevilkår forbedres, vil få færre børn.

/ritzau/