Med Margrethes farvel har mændene sat sig på alle Europas kongetroner

Tiderne skifter. Mange af os har været vant til, at markante dronninger stod i spidsen for kongehuse. Pludselig er alt forandret.

I 2013 abdicerede Hollands dronning Beatrix efter 33 år som monark.

I 2022 døde Storbritanniens dronning Elizabeth. Hun var monark i 70 år.

Og da Danmarks dronning Margrethe efter 52 år abdicerede søndag og overlod tronen til kong Frederik, sluttede en epoke.

For dronning Margrethe var den sidste kvinde på toppen af et kongehus i Europa.

Nu er der konger over hele linjen.

Men det er et tilfælde. Der er ikke en overordnet plan om at holde royale kvinder væk fra magtens tinder.

Der er efterhånden indført lovgivning, der ikke skelner mellem køn, når det gælder tronfølgen.

Og i historiens store hjul er det også kun en kort periode, hvor der ikke vil være kvinder på europæiske troner.

På Europas gamle kongeslotte sidder der prinsesser og forbereder sig. Ingen ved, hvor lang tid der går, inden de bliver monarker. Men der er kvindelige monarker på vej i fem kongehuse.

I fire af dem er tronfølgeren i dag en kvinde.

I det femte, det norske, er den 86-årige Harald konge. Hans søn er kronprins Haakon, der er 50. Så Haakon bliver konge en dag, og når det sker, bliver hans ældste barn tronfølger.

Det er prinsesse Ingrid Alexandra, der i øvrigt fylder 20 på søndag den 21. januar.

I vores naboland Sverige skal kronprinsesse Victoria, som er 46 år, afløse den 77-årige kong Carl Gustaf.

Efter Victoria venter endnu en kvinde, nemlig Victorias førstefødte, prinsesse Estelle på 11.

I Holland er 20-årige Catharina-Amalia kronprinsesse og får tronen efter sin far, den 56-årige kong Willem-Alexander.

Belgien har kronprinsesse Elizabeth. Hun er 23 år og skal afløse sin far, den 63-årige kong Philippe, når tiden kommer.

Endelig er der Leonor, den 18-årige spanske kronprinsesse. Hendes far, kong Felipe, er 55.

I de to kongehuse, der senest har haft kvindelige monarker, er der imidlertid ingen kvindelige monarker at se i de næste generationer.

I Storbritannien er kong Charles' ældste søn, William, tronarving. Williams ældste søn, prins George, er næste i rækken.

Det samme i Danmark. Vi har lige fået ny tronfølger, den 18-årige kronprins Christian. Men får han en pige som sin førstefødte, er der igen udsigt til en dronning på Danmarks trone.

Nyhedsbureauet AFP har talt med den svenske royale ekspert Roger Lundgren, der siger, at i det praktiske og generelle arbejde er der ikke stor forskel på, om monarken er mand eller kvinde.

- Meget af det, som konger og dronninger gør i dag, er det samme som det, de vil gøre om 25 år. Og som det, konger gjorde for 200 år siden. Statsbesøg, de modtager ambassadører og deltager i ceremonier, siger han.

Lisa Castro, fransk royal historiker på universitetet i Toulouse, påpeger, at den kommende generation af kvindelige monarker skal forholde sig til samme spørgsmål, som deres forgængere har gjort.

- Hver ny generation af monarker står over for at skulle svare på, hvad formålet med monarkiet er.

Hun mener, at de kvindelige monarker på denne baggrund måske vil være fokuseret på spørgsmål som kvinderettigheder, LGBTQ-spørgsmål og miljøspørgsmål for at appellere til folket.

Pilar Eyre, spansk journalist og kender af kongestoffet, siger, at "det er uundgåeligt, at moderne tider får indflydelse på monarkiet som institution".

Som nu med Spaniens dronning Letizia, en tidligere journalist. Ifølge Eyre besøgte dronningen for nylig en organisation, der hjælper prostituerede.

- Det ville være uhørt for de tidligere generationer, siger hun til AFP.

/ritzau/