Med Saudi-Arabiens store forandringer følger øget undertrykkelse

Det er kronen på værket for Saudi-Arabien, når landet i 2034 er vært for VM i fodbold.

Onsdag blev det olierige land officielt tildelt det prestigefulde værtskab.

Men vejen dertil begyndte for alvor i 2016. Her fremlagde landets leder, den kontroversielle kronprins Mohammed Bin Salman, et storstilet reformprogram.

Vision 2030 bliver det kaldt. Og det har siden da været ledestjernen for, hvilken retning Saudi-Arabien har bevæget sig i.

Programmet handler om at mindske afhængigheden til olie og diversificere den saudiarabiske økonomi frem mod 2030.

Mohammed bin Salman lancerede reformerne, efter at faldende oliepriser havde vist, at landets økonomi var skrøbelig.

Det fortæller Fannie Agerschou-Madsen, som er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og Roskilde Universitet, hvor hun blandt andet forsker i Saudi-Arabien.

- Baggrunden var en meget presset økonomi, som var fuldstændig hængt op på olieeksporten. 95 procent af Saudi-Arabiens bnp relaterede sig på en eller anden måde til olie.

- I 2014 faldt olieprisen helt enormt, så det blev meget tydeligt, at det ikke var bæredygtigt. Og samtidig havde man en kæmpestor ungdomsarbejdsløshed. Den her Vision 2030 skal etablere andre industrier i Saudi-Arabien, siger hun.

Blandt andet er turisme og underholdsindustrien udpeget som vigtige områder, der skal skabe nye arbejdspladser, særligt til landets store ungdomsgeneration. Her passer VM-værtskab godt ind.

Under det arabiske forår i 2011, hvor en række arabiske landes borgere gjorde oprør, var der også optræk til protestbevægelser i Saudi-Arabien.

Det skyldtes blandt andet stor frustration hos de unge på grund af høj arbejdsløshed. Og frustration over, at der i Saudi-Arabien også var en meget konservativ fortolkning af islam, hvilket gennemsyrede samfundet.

- Det var noget, hvor den saudiske ledelse kiggede rundt på resten af regionen og så, hvor farligt det kunne være for det autoritære styre, når der er en frustreret ungdom. Så det tog man virkelig seriøst, siger Fannie Agerschou-Madsen.

Foreløbig har reformerne medført, at der er blevet skabt markant flere arbejdspladser til de unge. Meget af det hængt op på statens investeringer i megaprojekter.

Det gælder ikke kun VM og andre store sportsbegivenheder, men også store festivaler og infrastrukturprojekter.

Kritikere af VM i Saudi-Arabien peger særligt på landets syn på menneskerettigheder.

- Det store paradoks er, at vi har set massive liberaliseringer i det sociale rum og mange flere rettigheder til kvinder, som kan leve et langt mere frit liv end for bare otte år siden, samtidig med at vi har set, hvordan der er blevet skruet op for undertrykkelsen af menneskerettigheder.

- Faktisk slår de meget hårdere ned på selv den mindste kritik af styret. Der tegner sig et billede af, at de her liberaliseringer af det sociale rum går hånd i hånd med en øget undertrykkelse af alle, der udfordrer det, siger Fannie Agerschou-Madsen.

Hun fortæller, at der blandt andet er blevet skruet op for henrettelser.

Reformerne og undertrykkelsen vidner om, at det for kronprins Mohammed bin Salman først og fremmest handler om at fastholde magten. Tidligere var magtfordelingen i det saudiarabiske kongehus mere bredt forankret.

- Han har i højere og højere grad centraliseret magten omkring sig. Vi har set det ad flere omgange, hvor han har placeret mere loyale støtter på ministerposter og som rådgivere.

- Det handler i min optik om, at han vil have cementeret magten, siger Fannie Agerschou-Madsen.

/ritzau/