Afrikanere, der tager Aids-medicin, har langt mindre risiko for at smitte deres partner med Hiv-virusset, viser et nyt studie.
Rapporten er en af de første videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer at Aids-medicinen kan hindre spredning af Hiv ud over at holde sygdommen i ave hos patienterne.
Doktor Deborah Donnell fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle har sammen med sine kolleger fulgt 3400 par i syv afrikanske lande, hvor den ene part var smittet og den anden rask.
Parrene er alle blevet rådgivet i, hvordan de beskytter sig og har fået gratis kondomer. Alle de Hiv-smittede begyndte at tage en medicinsk cocktail, der afhang af deres såkaldte CD4-tal, som er en måling af immunforsvaret.
Over de næste et til tre år blev 103 af de raske partnerne også smittet med Hiv. 102 blev dog smittet før deres smittede partner begyndte med medicinen.
- Vi mener, det er meget sandsynligt, at antiretroviral-behandling (Hiv-medicin) kommer til at reducere risikoen for overførslen af Hiv, siger Donnell.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde