Medie: Embedsmænd i Kina bliver forbudt at bruge iPhones
Det står ifølge Wall Street Journal ikke klart, hvor mange steder i Kina beskeden er blevet givet. (Arkivfoto). Foto: Andy Wong/Ritzau Scanpix
Ifølge amerikansk avis er "udenlandske enheder" blevet forbudt for kinesiske embedsmænd at bruge til arbejde.
I Kina er embedsmænd, der arbejder i statslige myndigheder, blevet beordret til ikke at bruge iPhones fra Apple eller andre "udenlandske enheder" i arbejdsøjemed.
Telefonerne må heller ikke tages med på arbejde, lyder det.
Det skriver Wall Street Journal.
Embedsmænd har fået denne melding fra deres arbejdsgivere i enten møder eller i gruppechats på arbejdet.
Det står ifølge avisen ikke klart, hvor mange steder i Kina beskeden er blevet givet.
iPhone-forbuddet kommer forud for, at det amerikanske techselskab Apple i næste uge ventes at løfte sløret for lanceringen af en ny iPhone.
Wall Street Journal sætter ikke navn på andre producenter, som står bag enheder, der er forbudte for embedsmænd i Kina.
Det seneste årti har Kina forsøgt at begrænse sin afhængighed af udenlandsk teknologi.
Det er blandt andet sket ved, at virksomheder tilknyttet staten er blevet bedt om at skifte til lokal software, og ved at den indenlandske fremstilling af visse komponenter med mikrochips er blevet øget.
Kina er et af Apples største markeder, hvor omkring en femtedel af selskabets indtægt bliver hentet fra.
Samtidig ligger også verdens største Apple-fabrik for telefoner i millionbyen Zhengzhou i det centrale Kina.
De kinesiske restriktioner for embedsmænds brug af iPhones sker, efter flere regeringer, heriblandt USA 's og Canadas, har gjort den kinesiske app TikTok forbudt på statsudstedte telefoner.
Tidligere har USA også indført lignende restriktioner overfor den kinesiske smartphone-producent Huawei.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker