Medie: Kampfly skyder militærhelikopter ned i Ankara
Der er meldinger om kaotiske tilstande natten til lørdag i de største byer i Tyrkiet.
Et tyrkisk F-16-kampfly har nedskudt en militærhelikopter, som angiveligt blev brugt af formodede kupmagere i hovedstaden Ankara.
Det melder tv-kanalen NTV ifølge Reuters.
Der har tidligere være meldinger om, at militærhelikoptere angreb tv-stationen Turksats hovedkvarter i Ankara. Også den tyrkiske sikkerhedstjenestes hovedkvarter skulle være blevet angrebet af helikoptere.
Et formodet militærkup er natten til lørdag i gang i Tyrkiet, og det er meget vanskeligt at verificere oplysningerne.
Det er ikke klart, hvem der står bag forsøget på at komme til magten.
Flere højtstående militærfolk siger, at det er en mindre del af militæret, der står i spidsen for kuppet mod præsident Recep Tayyip Erdogan.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har de øverstkommanderende i både Tyrkiets specialstyrker og den såkaldte førstebrigade, der har ansvaret for blandt andet Istanbul og andre vestlige områder i Tyrkiet, sagt, at der "ikke er grund til bekymring."
Tusinder af mennesker er gået ud i gaderne i Istanbul og hovedstaden Ankara på opfordring fra Erdogan og hans premierminister, Binali Yildirim.
- Nationen må samles på pladserne som svar på kupforsøget. Jeg har altid ment, at der ikke er nogen højere magt end folkets vilje, sagde Erdogan tidligere til tv-stationen CNN Türk.
Begivenhederne i Tyrkiet bliver fordømt af stats- og regeringschefer fra det meste af verden. De opfordrer til at respektere den folkevalgte tyrkiske regering.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker