Medie: Mursi tilbyder samlingsregering
Foto: Handout /Scanpix
Handout /Scanpix
Den egyptiske præsident, Mohamed Mursi, tilbyder nu en samlingsregering som mulig løsning på konflikten - med ham selv som præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
- Regeringen foreslår dannelsen af en samlingsregering, der skal føre tilsyn med det næste valg, skriver Mursis folk i en erklæring på deres officielle Facebook-side.
Det er helt nye toner fra Mursi, der op til militærets tidsfrist, som udløb onsdag klokken 16.30, ellers nægtede at give sig.
Præsidenten holder dog også stadig oppositionspartierne ansvarlig for de seneste dages blodsudgydelser i Egypten.
I erklæringen gentager Mursi ifølge nyhedsbureauet Reuters, at oppositionspartierne forhindrer et politisk initiativ, der skulle nedsætte et panel til at udarbejde ændringsforslag i den nye forfatning fra december sidste år.
Mursi afviste tidligere onsdag en invitation til dialog med militæret.
- Vi deltager ikke i møder med nogen. Vi har en præsident, og det er det, sagde Waleed al-Haddad, en højtrangerende leder i Mursis parti.
Mursi blev for et år siden valgt i Egyptens første frie valg, men de seneste dage har millioner af egyptere været på gaden for blandt andet at kræve præsidentens afgang.
Det forventes, at den egyptiske hær vil udsende en erklæring om det videre forløb, men udsendelsestidspunktet er endnu ukendt.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde