Medie: Nordkoreanske soldater har været i kamp nær Ukraine
Rusland har hverken be- eller afkræftet, at der er styrker fra Nordkorea i Rusland. (Arkivfoto). Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix
Ifølge anonyme embedsmænd fra USA har nordkoreanske soldater været i kamp nær grænsen til Ukraine.
Nordkoreanske soldater har været i kamp i den russiske Kursk-region.
Det oplyser to anonyme embedsmænd fra USA ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag.
Kursk-regionen grænser op til Ukraine.
Ifølge en af de to anonyme embedsmænd var de nordkoreanske soldater i kamp mandag.
Embedsmændene oplyser ikke, hvorvidt soldater fra Nordkorea har mistet livet i forbindelse med kampene i Kursk.
Tirsdag lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at ukrainske styrker havde været i kamp med nordkoreanske styrker. Det oplyste præsidenten under en tale på tv ifølge Reuters.
Også den ukrainske forsvarsminister, Rustem Umerov, bekræftede, at der havde været en væbnet konfrontation med nordkoreanske soldater. Det gjorde han i et interview på den sydkoreanske tv-station KBS.
Han sagde, at der var tale om en "mindre konfrontation".
Der har i den seneste tid været meldinger om, at nordkoreanske soldater var kommet til Kursk-regionen.
Ukrainske soldater trængte tidligere på året ind i regionen og overtog kontrollen over et mindre område.
Mandag sagde en talsmand for Pentagon, USA's forsvarsministerium, at man vurderede, at der var mindst 10.000 nordkoreanske soldater i Kursk-regionen.
På det tidspunkt kunne USA dog ikke bekræfte, at de nordkoreanske soldater havde været i kamp.
Rusland har hverken be- eller afkræftet, at der er nordkoreanske soldater i Rusland.
Onsdag har det russiske parlament stemt enstemmigt for at ratificere forsvarssamarbejdet mellem Rusland og Nordkorea.
Ratificeringen betyder, at begge lande vil være forpligtede til ”øjeblikkeligt” at give militær bistand, hvis det andet land bliver invaderet.
Det sagde Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, da de skrev under på samarbejdet i juni.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde