Medie: Putin inviterer Trump til Moskva i maj
Vladimir Putin har inviteret Donald Trump til Moskva på dagen, hvor Rusland årligt fejrer sejren ved Anden Verdenskrig. (Arkivfoto). Foto: Gavriil Grigorov/Reuters
Trump er inviteret til Moskva på dag, hvor Rusland årligt fejrer sejren ved Anden Verdenskrig, skriver medie.
Ruslands præsident Vladimir Putin har inviteret USA's præsident Donald Trump til Moskva 9. maj.
Det siger Kreml-talsperson Dmitrij Peskov ifølge det norske medie NRK.
- Hvis et land, og endnu mere et stort land, bestemmer sig for at dele glæden over sejren og betydningen af denne dag med os, så vil vi selvfølgelig, og specielt præsident Putin, være glade for at ønske dem velkommen i Moskva, siger talspersonen ifølge mediet.
Meldingen kommer, efter Trump og Putin onsdag talte i telefon sammen om krigen i Ukraine.
I den forbindelse blev de to ledere enige om at besøge hinandens lande.
Donald Trump har endnu ikke kommenteret på invitationen.
Ifølge det norske nyhedsbureau er Trump inviteret til Moskva den dag, hvor Rusland hvert år fejrer sejren over Tyskland under Anden Verdenskrig med en stor militærparade.
Flere andre ledere er derfor ligeledes blevet inviteret til Moskva samme dag, herunder Kinas præsident Xi Jinping, som ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax har bekræftet sin deltagelse, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Tidligere på dagen sagde Trump under et pressemøde, at det sandsynligvis ikke bliver i deres egne lande, at de to ledere kommer til at mødes først, og forslog i stedet Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.
Efterfølgende har Kreml ligeledes bekræftet byen som en mulig lokation, skriver det statsejede russiske medie Tass.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde