Medie: Trump vil genoptage mindre del af bidrag til WHO
Præsident Donald Trump vil igen bidrage økonomisk til Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Dog bliver det med en tiendedel af, hvad USA tidligere har bidraget med, skriver Fox News. Foto: Alexander Drago/Reuters
Alexander Drago/Reuters
Ifølge Fox News vil USA fremover betale et tilsvarende beløb som Kina til Verdenssundhedsorganisationen.
USA's præsident, Donald Trump, er indstillet på, at den amerikanske regering skal genoptage en delvis økonomisk støtte til Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Det rapporterer Fox News sent fredag lokal tid med henvisning til et udkast til et brev.
Trump-administrationen vil "acceptere at betale op til, hvad Kina betaler i bidrag" til WHO, skriver Fox News.
Trump suspenderede bidraget til WHO 14. april, hvor han beskyldte organisationen for at fremme Kinas "falske informationer" om coronaudbruddet.
Han mente også, at organisationen burde have betegnet virusset som en pandemi tidligere.
USA var før den beslutning WHO's største bidragyder. Hvis USA fremover vil matche Kinas bidrag, vil det nye finansieringsniveau være på omkring en tiendedel af det tidligere beløb på 400 millioner dollar årligt. Det svarer til 270 millioner kroner mod før 2,7 milliarder kroner.
WHO holder i næste uge sit årlige møde for verdens sundhedsministre - denne gang vil fokus selvsagt være på coronaviruspandemien. Mødet vil foregå virtuelt.
Forud for mødet er der dog bekymringer for spændingerne mellem USA og Kina, skriver nyhedsbureauet AFP. Denne uge har Trump blandt andet truet med at skære båndene til Kina, hvor coronavirusset brød ud i slutningen af sidste år.
Trump og andre republikanere har flere gange under pandemien taget stærkt afstand fra Kina. De har blandt andet sået tvivl om nøjagtigheden af de kinesiske tal for smittetilfælde og dødsfald.
Trump er dog også selv blevet stærkt kritiseret for først at nedtone virusset, som han i starten sammenlignede med en almindelig influenza.
Han sagde længe, at situationen var under kontrol, før han erklærede national krisetilstand.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker