Medie: Tysk ambulancefly vil hente Navalnyj til Berlin
Et tysk ambulancefly vil inden for kort flyve til Rusland og hente den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj. Det skriver dagbladet Bild. Navalnyj er i kritisk tilstand, efter at han øjensynligt blev forgiftet, da han drak en kop te forud for en indenrigsflyvning. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Russisk oppositionsleder kan blive behandlet for mulig forgiftning på universitetshospital i Tyskland.
Et tysk ambulancefly vil "inden for kort tid" flyve til Rusland og hente den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj. Flyet er udstyret til at håndtere patienter i koma.
Det skriver dagbladet Bild torsdag aften. Navalnyj blev ifølge sin talskvinde øjensynligt forgiftet, da han drak en kop te forud for en russisk indenrigsflyvning.
Han vil blive behandlet på universitetshospitalet Charité i Berlin, hedder det.
Bild skriver, at generalsekretæren i det konservative parti CDU, Paul Ziemiak, allerede tidligt torsdag tog initiativ til at lade den russiske oppositionspolitiker behandle i Berlin.
Bild skriver, at også forbundskansler Angela Merkel er rystet over nyhederne om Navalnyj.
Navalnyjs assistenter arbejdede derefter intenst på at få tilladelse til, at Navalnyj kunne flyves til Berlin.
Navalnyj er i kritisk tilstand og bliver behandlet på et hospital i Sibirien.
Kira Yarmysh, Navalnyjs talskvinde, siger, at den ledende russiske oppositionspolitiker blev syg om bord på et fly tidligt onsdag, da han var på vej tilbage til Moskva fra Tomsk i Sibirien.
Talskvinden siger, at Navalnyj er indlagt på en intensivafdeling i Omsk, hvor flyet landede, da den prominente passager blev syg. Navalnyj blev bragt ud af flyet på en båre.
Omsk ligger omkring 2200 kilometer øst for Moskva.
Læger har givet modstridende informationer om Navalnyjs tilstand. Der er oplysninger om, at han har ligget i koma, men at hans tilstand var stabil. Men der har også været rapporter om, at han var i livsfare.
Navalnyjs kone, Julia, fløj fra Moskva for at være hos ham. Men hun fik ikke umiddelbart lov til at se ham.
Aleksej Navalnyj har længe været en af præsident Vladimir Putins mest åbenmundede kritikere.
Den 44-årige Navalnyj er blevet anholdt og fængslet mange gange for blandt andet "administrative overtrædelser" og for at deltage i demonstrationer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned