Medie: Tysk delstatsminister bliver ny forsvarsminister
Boris Pistorius, indenrigsminister i delstatsregeringen i Niedersachsen, skal ifølge tyske regeringskilder erstatte Christine Lambrecht på posten som forsvarsminister. Lambrecht meddelte i weekenden, at hun træder tilbage. Foto: Moritz Frankenberg/Ritzau Scanpix
Indenrigsministeren i delstatsregeringen i Niedersachsen overtager Lambrechts post, siger kilder til Reuters.
Regeringskilder i Berlin siger ifølge Reuters, at den næste tyske forsvarsminister bliver Boris Pistorius fra det tyske socialdemokrati, SPD.
Pistorius er indenrigsminister i delstatsregeringen i Niedersachsen.
Han skal erstatte Christine Lembrecht, som i weekenden meddelte forbundskansler Olaf Scholz, at hun træder tilbage.
Lambrecht har været under heftig kritik og er blevet beskyldt for at mangle de rette kompetencer. Kritikken er især knyttet til leverancerne af tyske våben og tysk militært udstyr til Ukraine.
Scholz har tidligere bebudet en markant militær oprustning i Tyskland. Det gjorde han efter den russiske invasion i Ukraine i februar sidste år.
Men der er opstået spændinger i SPD, hvor en fløj ønsker en mere afventede og henholdende politik.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned