Medie: USA har opsnappet telefonsamtale om kemiske våben
Amerikanske efterretningsfolk har lyttet med på samtaler mellem en ansat i Syriens forsvarsministerium og lederen for en styrke udstyret med kemiske våben.
De overhørte "panikagtige" samtaler er USA's bevis for, at regimet er ansvarlig for sidste uges raketangreb med giftgasser, skriver det meget ansete Foreign Policy.
Tidsskriftet citerer en efterretningsrapport om telefonsamtaler i timerne efter angrebet.
- Sidste onsdag, i timerne efter det forfærdelige kemiske angreb øst for Damaskus, var der panikagtige telefonsamtaler mellem en ansat i det syriske forsvarsministerium og lederen af en enhed med kemiske våben, der blev afkrævet svar for et angreb med nervegas, der dræbte over 1000 mennesker, hedder det i rapporten.
Samtalerne blev overhørt af amerikanske efterretningstjenester, lyder det i Foreign Policy.
- Det er hovedårsagen til, at den amerikanske regering nu siger, at den er overbevist om, at Bashar al-Assads regime stod bag, og det er derfor, at det er sandsynligt, at det amerikanske militær i løbet af dage vil angribe regimet, skriver tidsskriftet.
Ifølge en israelsk tv-station blev de kemiske våben affyret af den enhed, som ledes af præsident Bashar al-Assads lillebror, Maher al-Assad.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned