Mediemogulen Murdoch giver Fox-stafet videre til søn
Filmselskabet 21st Century Fox får ny topchef som led i nøje planlagt tronskifte.
Mediemogulen Rupert Murdoch træder officielt tilbage som topchef for mediekonglomeratet 21st Century Fox og lader sin søn James Murdoch overtage, skriver AFP.
Rupert Murdoch, der i dag har en alder af 84 år, vil dog fortsætte med at sidde i bestyrelsen for Fox. Her vil Rupert Murdochs anden søn Lachlan Murdoch også sidde og have en central rolle.
Rupert Murdoch købte aktiemajoriteten i 21st Century Fox tilbage i 1978 i forbindelse med en større indtræden på det amerikanske marked. Det skete, kort efter at han også overtog flere ugeblade og aviser.
Siden har han etableret sig stort i USA, hvor han blandt andet også har skabt tv-selskabet Fox News.
Murdochs aktiviteter strækker sig dog over det hele verden, og han ejer blandt andet også Sky News på det britiske tv-marked.
I flere internationale medier har overdragelsen til James Murdoch været rygtet i dagevis som en nøje gennemtænkt plan i et generationsskifte i Murdoch-imperiet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde