Medier: Gidselaktionen i Algeriet er ovre
Algeriske sikkerhedsstyrker har stormet det gasanlæg, hvor militante islamister har holdt et ukendt antal vesterlændinge fanget siden i onsdags.
Gidseldramaet i det sydlige Algeriet er dermed slut, skriver flere lokale medier.
Algeriske sikkerhedsstyrker bekræfter, at gidselaktionen er ovre, og at syv udenlandske gidsler og 11 gidseltagere er dræbt. De dræbte gidslers nationalitet kendes endnu ikke.
- Angrebet fandt sted i formiddags. 11 terrorister blev dræbt sammen med de udenlandske gidsler. Vi tror, at de blev dræbt som hævn, siger en unavngiven kilde til AFP.
Den algeriske avis El Watan skriver, at gidseltagerne lørdag morgen havde opgivet troen på, at det ville lykkes dem at slippe væk.
De begyndte derfor at henrette flere af gidslerne, hvilket fik sikkerhedsstyrkerne til at storme anlægget og dræbe de tilbageværende terrorister.
I forbindelse med angrebet lykkedes det 16 udenlandske gidsler at undslippe. Det drejer sig blandt andre om to amerikanere, to tyskere og en portugiser.
Det vides ikke, om der er nordmænd blandt de dræbte eller undslupne gidsler.
Tidligere lørdag meddelte de norske myndigheder, at skæbnen fortsat er uvis for seks norske Statoil-ansatte.
Ifølge lokale medier planlagde gidseltagerne en fælles selvmordsaktion, og de havde desuden mineret området omkring anlægget.
Den algeriske hær er nu i færd med at rydde området og sikre minerne.
Myndighederne i Algeriet har varslet en pressekonference for at informere om hændelsesforløbet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker