Medier i USA: Israel har angrebet mål i Syrien med fly
Israel har foretaget et luftangreb mod mål inde i borgerkrigsramte Syrien, rapporterer flere toneangivende amerikanske medier.
Ifølge CNN's kilder er efterretningstjenester i både USA og andre vestlige lande af den opfattelse, at angrebet fandt sted på et tidspunkt mellem torsdag og fredag.
Det er det samme tidsrum, hvor israelerne fløj et stort antal jagerfly hen over nabolandet Libanon, lyder det.
De israelske fly var så vidt vides ikke inde i syrisk luftrum, men udenfor, da de affyrede deres missiler. Målet var tilsyneladende en bygning. Ifølge CBS News er der tale om et lagerbygning.
Det skulle dog ikke være tale om et lager af kemiske våben.
Intet er bekræftet fra officielt hold. Men Israel har tidligere sagt, at man vil hindre, at syriske våben falder i hænderne på den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon.
I januar bombede israelerne en lastbil-konvoj i Syrien, som ifølge både diplomatiske kilder og kilder blandt syriske oprørere var lastet med våben, som var på vej til netop Hizbollah.
Den militante bevægelse, som er i tæt alliance med det syriske regime, har i mange år fået støtte fra både Iran og Syrien, hvilket har været afgørende for dens stærke magtposition i landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker