Medlemslandene i WHO blev enige om plan for fremtidige pandemier

Medlemslandene af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er blevet enige om en ny pandemiaftale. Den er indgået i den schweiziske by Genève.

Aftalen har været undervejs i flere år.

Den skal bruges til en bedre fælles håndtering af fremtidige pandemier og skal hindre en gentagelse af coronapandemien, hvor millionvis af mennesker døde med smitten verden over, skriver Reuters og AFP.

Coronapandemien varede fra 2020 til 2022.

De sidste uenigheder i processen bestod blandt andet af, hvordan de mere velhavende lande kan støtte de fattigere lande med vacciner og test.

Den nye aftale fylder 32 sider og lå klar natten til onsdag.

Det er kun anden gang i WHO's 75-årige historie, at medlemslandene har indgået en bindende aftale. Den første var en aftale om tobakskontrol i 2003.

En væsentlig del af aftalen omhandler hastigheden af vidensdeling med farmaceutiske virksomheder. På den måde kan de hurtigere udvikle produkter til at bekæmpe truende pandemier.

WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, siger, at verdens nationer har skrevet historie i Schweiz.

- I aften markerer en milepæl i vores rejse sammen mod en mere sikker verden, siger generaldirektøren.

Læs mere her om den nye aftale.

* Hvorfor er det nødvendigt med en pandemitraktat?

Fem år efter coronapandemiens udbrud er der voksende bekymring for nye trusler mod verdenssundheden.

WHO's eksisterende regler om landes forpligtelser, når folkesundhedsbegivenheder krydser landegrænser, har vist sig at være utilstrækkelige til en global pandemi, skriver Reuters.

Blandt andet har USA på det seneste haft problemer med spredning af mæslinger. DR Congo er ramt af et udbrud af sygdommen mpox - bedre kendt som abekopper.

Flere kæmper også med spredning af fugleinfluenza. USA registrerede det første dødsfald hos et menneske efter smitte med fugleinfluenza-varianten H5N1 i januar.

I Mexico mistede en treårig pige i april livet efter at være blevet smittet med fugleinfluenza.

* Hvad indeholder aftalen?

Overordnet adresserer den strukturelle uligheder om, hvordan lægemidler og vacciner fordeles, og sundhedsværktøjer udvikles.

Aftalens artikel ni kræver blandt andet, at regeringer etablerer politikker, der sikrer, at pandemirelaterede lægemidler og vacciner er globalt tilgængelige.

Aftalen kræver også, at deltagende producenter allokerer et mål på 20 procent af deres realtids-produktion af vacciner, terapi og diagnostik til WHO under en pandemi.

Finansieringen skal være minimum 10 procent donationer, og resten er reserveret til overkommelige priser.

* Hvordan har medlemslandene reageret undervejs i forhandlingerne?

Uenigheder mellem rige og fattigere lande har fyldt i forhandlingerne.

Samtalerne har været komplicerede. Nogle kritikere har været bekymrede for, om aftalen kunne underminere national suverænitet ved at give for meget magt til et FN-agentur, skriver Reuters.

USA forlod diskussionerne i år, efter at præsident Donald Trump i februar udstedte en bekendtgørelse om at trække sig ud af WHO og udelukke deltagelse i forhandlingerne.

* Hvad sker der nu?

Aftalen skal vedtages endeligt på Verdenssundhedsforsamlingen i maj. Det var ved denne forsamling i juni 2024, at de forskellige regeringer gav tilsagn om at afslutte forhandlingerne om den globale pandemiaftale inden for et år.

Den kommende forsamling begynder 19. maj. Vedtagelsen skal afgøres i henhold til WHO-forfatningens artikel 19.

For at aftalen kan vedtages, skal to tredjedele stemme for.

De internationale nyhedsbureauer skriver, at aftalen ventes vedtaget.

/ritzau/