Forsøg på at ødelægge de nye og bedre forhold mellem Rusland og USA vil mislykkes, skriver Ruslands præsident Dmitrij Medvedev midt i den spektakulære spionskandale i et brev til sin amerikanske kollega, Barack Obama.
I sin lykønskning til Obama i anledning af den amerikanske Uafhængighedsdag 4. juli skriver han:
"Vores konstruktive naboskab gør det nytteløst at forsøge at nedtone betydningen af de resultater, vi har opnået".
Mens lederne i Washington og Moskva har bedyret, at de amerikanske anholdelser i sidste uge af 10 formodede spioner, der arbejder for Rusland, ikke vil skade bånd, har Ruslands premierminister, Vladimir Putin, beskyldt de amerikanske myndigheder for at gå over gevind.
USA og Rusland har arbejdet på at normalisere de spændte forhold ved eksempelvis at indgå aftaler om, hvordan man skal forholde sig til Irans og Nordkoreas atomprogrammer.
Normaliseringen sker efter, at Obamas regering har foreslået en ny start i forholdet mellem fjenderne fra Den Kolde Krig.
Rusland har erkendt, at de spionmistænkte er russiske statsborgere. Den amerikanske anklagemyndighed er holdt op med at beskylde de anholdte for at være spioner, der søger hemmelige oplysninger, for i stedet at betegne dem som registrerede agenter for en fremmed regering.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker