Medvedev hacket på Twitter: Skammer mig over Rusland
Kritikken mod Ruslands position i konflikten i Ukraine tog torsdag morgen til, da en ukendt hacker overtog Twitter-profilen for Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev.
- Jeg går af. Jeg skammer mig over regeringens handlinger. Tilgiv mig, lød det overraskende fra regeringschefen i et tweet torsdag morgen.
Kort efter meddelte regeringens pressetjeneste, at udtalelsen var falsk, og at Medvedevs Twitter-profil var blevet hacket.
Men inden da nåede premierministerens omkring 2,5 millioner følgere at dele og omtale de overraskende udtalelser.
- Jeg har altid ønsket at sige: Vova, du har ikke ret!, lød det yderligere fra Medvedev med henvisning til den russiske præsident, Vladimir Putin, der i folkemunde også kaldes Vova.
- De russiske borgere bør ikke lide, bare fordi landets ledelse har problemer med almindelig sund fornuft, lød det videre fra den falske Medvedev.
- Krim er ikke vores, stod der med henvisning til den russiske annektering af Krim-halvøen i det østlige Ukraine.
Forholdet mellem Rusland og Vesten er med adskillige sanktioner og hård retorik nået et nulpunkt siden afslutningen på den kolde krig.
Rusland har en konvoj bestående af 280 lastbiler med russisk nødhjælp stående klar til at køre ind i det østlige Ukraine - et træk, som Vesten har omtalt som et skalkeskjul for en egentlig militær operation.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker