Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, går i rette med Ruslands premierminister, Vladimir Putin, der har sammenlignet FN-resolutionen, der åbnede for en militær aktion mod Libyen, med middelalderens opfordringer til korstog.
Medvedev betegner Putins udtalelser som "uacceptable".
Medvedev siger, at Rusland ikke vil deltage i militæroperationen i Libyen, men er rede til at deltage i en fredsbevarende aktion.
Tidligere mandag sagde Putin, at Muammar Gaddafis regering ikke er demokratisk, men at det ikke retfærdiggør en militær intervention.
- Resolutionen er mangelfuld og ufuldkommen. Den tillader alting. Den ligner middelalderens opfordringer til korstog, sagde Putin til arbejdere på en våbenfabrik.
Putin tilføjede, at indgriben i andre landes interne anliggender er blevet en trend i amerikansk udenrigspolitik, og at begivenhederne i Libyen antyder, at Rusland bør styrke sit forsvar.
Rusland, der kan nedlægge veto mod resolutioner i FN's Sikkerhedsrådet som permanent medlem, undlod at stemme, da rådet torsdag vedtog den resolution, som åbnede for en flyveforbudszone over Libyen for at beskytte civile libyere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde