Medvedev: Lufhavn ansvarlig for bombe

Den russiske præsident, Dmitri Medvedev, udtaler tirsdag, at ledelsen i Domodedovo lufthavnen bør holdes ansvarlig for bombeangrebet, der kostede 35 mennesker livet, oplyser nyhedsbureauet Interfax.

- Det, der skete, viser, at der er åbenlyse mangler i sikkerheden. Nogen har arbejdet hårdt for at få fat i så store mængde sprængstof, siger Medvedev ifølge Interfax.

- Alle, der har noget at gøre med det selskab, der træffer beslutninger i lufthavnen, og lufthavnsledelsen selv, må stå til ansvar for alt. Dette er er terrorhandling. Dette er sorg. Dette er en tragedie, siger den russiske præsident.

/ritzau/AFP

Ruslands præsident giver ledelsen af Domodedovo lufthavnen ansvaret for mandagens bombeangreb.

Offentliggjort Sidst opdateret