Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, roser USA's beslutning om at droppe planen om et missilforsvarssystem i Europa. Han tilføjer, at Rusland er parat til yderligere dialog.
- Vi værdsætter den amerikanske præsidents ansvarlige tilgang til at gøre vores aftaler til virkelighed, sagde Medvedev torsdag i en tale, som blev vist i landsdækkende tv.
- Jeg er parat til at fortsætte dialogen.
Den russiske leder siger, at han vil diskutere missilskjoldet med Obama på et møde i New York den 23. september.
- Vi har en god mulighed for at udveksle synspunkter om alle aspekter af strategisk stabilitet, herunder missilforsvar, udtaler Medvedev og opfordrer til et udvidet amerikansk-russisk samarbejde, som også Europa og andre kan blive inddraget i.
- Vi vil samarbejde om at sørge for effektive foranstaltninger, der kan hindre risikoen for spredning af missiler.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker