I en opsigtvækkende erklæring siger præsident Dmitrij Medvedev, at Rusland styres af korrupte embedsmænd, og at mange af landets forretningsmænd ikke laver andet end at leve af salget af naturressourcer.
Den russiske præsident fremsatte udtalelsen i et diskussionsforum med en række russiske eksperter.
- Vi er på vejen til ingensteder, fordi vi kun klarer os ved eksport af olie, gas og metaller. Vi kan ikke undgå at se behovet for presserende økonomiske og sociale reformer.
Medvedev er blevet kritiseret for at tale meget om behovet for reformer og moderniseringer uden at gøre noget rigtigt for at få dem realiseret. I erhvervslivet siger mange, at korruptionen er taget til, mens han har været præsident.
Iagttagere sagde, at præsidentens udtalelser var bemærkelsesværdige, da Medvedev normalt anses for at være juniorpartner i en magtduo med ekspræsident Vladimir Putin, der i dag leder regeringen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker