Rusland vil overveje at anvende "smarte sanktioner" over for Iran, hvis de diplomatiske anstrengelser ikke får regimet i Teheran til af give efter i atomstriden.
Det siger Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev.
- Disse sanktioner bør være smarte, siger Medved ved starten af et to dage langt besøg i Frankrig.
Han håber ikke, det bliver nødvendigt. Men hvis sanktioner bliver en realitet, så må det ikke gå ud over den menige iraner.
Iran har intensiveret arbejdet med at berige uran, og USA og Europa mener, at formålet er at udvikle en atombombe. Iran hævder, at dets atomprogram kun skal bruges til civile formål.
Frankrig har presset hårdt på for at få vedtaget nye sanktioner mod Iran i FN's Sikkerhedsråd. Rusland har gennem en årrække samarbejdet med Iran, blandt andet med at udvikle det iranske atomprogram, og regeringen i Moskva har tøvet med at støtte sanktioner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde