Meghan tilslutter sig måske krisemøde på telefon fra Canada
Prins Harry og hertuginde Meghan meddelte onsdag i sidste uge, at de træder et skridt tilbage i det britiske kongehus. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Der bliver skrevet britisk historie med et krisemøde mandag i det Storbritanniens kongehus. Det skriver BBC.
Den britiske dronning Elizabeth står mandag i spidsen for samtaler, der skal forsøge at dæmpe en igangværende krise i kongehuset.
Det skriver flere britiske medier - heriblandt BBC og The Guardian.
Krisen er blevet udløst af en overraskende udmelding fra prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan. De to meddelte i sidste uge, at de tager et skridt tilbage i forhold til deres kongelige forpligtelser og søger et mere uafhængigt liv.
De skal have taget beslutningen uden først at informere dronningen. Det skrev britiske tabloidaviser som The Sun og Daily Mail torsdag.
På mandagens krisemøde håber kongehuset at fastlægge de "næste skridt" i forhold til at definere Harry og Meghans fremtidige roller. Det skriver BBC.
Prins Harry deltager i mødet mandag. Også prins Charles og prins William, der er nummer et og to i tronfølgen, vil være til stede.
Meghan ventes at deltage i mødet via et telefonopkald fra Canada. Det skriver britiske medier - herunder BBC, The Guardian og The Independent.
Hertuginden opholder sig i øjeblikket i Canada sammen med parrets søn, Archie. Meghan har i sin tidligere skuespillerkarriere opholdt sig meget i Canada i forbindelse med optagelser til tv-serien "Suits".
Harry og Meghan har meddelt, at de planlægger fremover at dele deres tid mellem Storbritannien og Nordamerika.
Jonny Dymond, der er kongelig korrespondent hos BBC, mener, at der med mandagens møde "bliver skrevet kongelig historie".
Den britiske formiddagsavis ved navn i mener, at den kongelige familie står over for den største krise, siden kong Edward abdicerede i 1936.
Harry og Meghan har flere gange klaget over, at de føler sig jagede af den britiske presse. De meddelte deres beslutning om at træde et skridt tilbage i kongehuset via det sociale medie Instagram.
Mandagens møde foregår på godset Sandringham House i Norfolk i det østlige England omkring 200 kilometer fra London.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker