Melbourne er genåbnet efter verdens længste nedlukning
Genåbningen i den australske storby Melbourne blev blandt andet fejret på en af byens barer. Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix/Ritzau ScanpixWilliam West/AFP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Melbourne er den by i verden, der samlet har haft den længste nedlukning. Nu kan indbyggerne nyde friheden.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Indbyggerne i den australske storby Melbourne kunne, da klokken slog midnat mellem torsdag og fredag, fejre, at en lang coronanedlukning er ovre.
Melbourne, som er Australiens næststørste by, har haft næsten ni måneder - 262 dage - med restriktioner under seks separate nedlukninger siden marts 2020.
Dermed er det den by i verden, der samlet har haft den længste nedlukning.
Den totale nedlukning overgår blandt andet nedlukningen i den argentinske hovedstad, Buenos Aires, der varede i alt 234 dage.
I Melbourne er genåbningen da også blevet fejret. Indbyggere strømmede til byens pubber, restauranter og frisører i de tidlige timer fredag.
Annonce
Derudover klappede og jublede folk fra deres altaner, mens der lød en uafbrudt tuden fra biler.
- Det var fantastisk at høre horn tude og folk skråle, siger Sally Capp, Melbournes borgmester, til Australian Broadcasting Corporation (ABC).
Restriktionerne, der altså nu er lempet, har været gældende siden starten af august.
Byens restauranter og caféer genåbner med en kapacitet på op til 20 gæster indendørs og 50 udendørs. Der er i den forbindelse krav om vaccination.
Op til ti gæster må samles i hjemmet. Det er stadig obligatorisk at bære mundbind.
Delta-varianten har udfordret den australske regerings strategi om at have så tæt på nul smittede som overhovedet muligt.
Mens Australien i forhold til de fleste andre lande slap nådigt gennem pandemien i 2020 ved at lukke landets grænser og indføre tiltag ved selv de mindste smitteudbrud, så er det først for nylig, at landet er kommet op i gear med vaccinerne.
I det meste af 2021 var Australien også i høj grad forblevet virusfri, indtil en tredje smittebølge med corona, som var drevet af Delta-varianten, spredte sig på tværs af den sydøstlige del af landet fra slutningen af juni.
Og de største byer måtte lukkes ned i flere måneder.
11. oktober genåbnede den australske delstat New South Wales, hvor Australiens største by, Sydney, ligger, efter en lang nedlukning.
Annonce
Lige over 70 procent af landets befolkning er fuldt vaccineret.
Melbourne har haft næsten ni måneder - 262 dage - med restriktioner under seks separate nedlukninger siden marts 2020. (Arkivfoto). Foto: Sandra Sanders/Reuters/Ritzau Scanpix/ReutersSandra Sanders/Reuters/Ritzau Scanpix/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde