De folkelige oprør, der har skabt demokratisk håb i Tunesien og Egypten, kan få alvorlige konsekvenser for al-Qaedas voldelige, islamistiske ideologi, hvis de får yderligere momentum og spreder sig til andre lande i Mellemøsten, siger eksperter.
- Alle folk og grupper i Egypten, inklusive Det Muslimske Broderskab, forlanger et demokratisk magtskifte. De fordømmer alle politisk vold, siger Maha Azzam, fellow og Mellemøstforsker ved tænketanken Chatham House.
- Hvis det lykkes og skiftet er fredeligt og succesfuldt, hvis det fører til et politisk system, der inkluderer alle grupper, så vil det skade radikale grupper, siger Azzam.
Siden 1954 har det Muslimske Broderskab været forbudt i Egypten. Derfor er det skelsættende, at ledende medlemmer af broderskabet nu deltager i forhandlinger med det egyptiske regime om en politisk reformkomité.
- Jihadgrupperne er ved en skillevej, siger franske Dominique Thomas, der er ekspert i radikal islam.
- Hvis de her begivenheder spreder sig og skaber demokratiske forventninger i regionen, og folk er i stand til at vælte diktaturer med pres fra gaden, så ville det være et lammende slag mod deres teorier, siger Thomas.
Eksperten tilføjer, at der har været usædvanligt stille omkring al-Qaeda under protesterne i Tunesien og Egypten.
- Bin Laden og Zawahiri (al-Qaedas to øverstkommanderende, red.) er nødt til at melde ud snart, ellers mister hele deres projekt troværdighed, siger Thomas.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde