Den israelske præsident, Shimon Peres, mener, at den amerikanske præsident, Barack Obama, har genskabt håbet i verden.
Peres hilser tildelingen af Nobels fredspris til Obama velkommen og udtrykker håb om, at det kan understøtte hans bestræbelser på at fremme fred i Mellemøsten.
- Der er få ledere, som har haft held til at ændre på stemningen i verden på så kort tid, siger Peres ifølge Israels Radio.
- Under din ledelse er fred blevet en oprigtig og original dagsorden, udtaler Peres.
Også den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, glæder sig over Nobelprisen til Obama. Abbas stiler efter, at det vil lykkes at etablere en uafhængig palæstinensisk stat i Obamas tid som præsident.
- Præsidenten håber, at præsident Obama vil nå målet om fred i hele Mellemøsten ved at oprette en uafhængig palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne med hovedstad i Østjerusalem, citerer den palæstinensiske chefforhandler, Saeb Erakat, Abbas for at sige.
Generalsekretæren for Den Arabiske Liga, Amr Moussa, mener, at tildelingen af Nobels fredspris til Obama styrker indsatsen for fred.
- Vi håber, at denne pris vil medvirke til at forstærke bestræbelserne på at opnå fred i Mellemøsten og indkapsle negative bestræbelser, som er rettet mod freden, siger Moussa.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker