Meloni vil have vælgerne til at vælge regeringschefen ved direkte valg

Der er gået 79 år siden afslutningen på Anden Verdenskrig. I den periode har der været politisk gennemtræk i regeringskontorerne i Rom, Italiens hovedstad.

Støvlelandet har haft næsten 70 regeringer siden krigen. Der er en kronisk ustabilitet i parlamentet, og det har premierminister Giorgia Meloni og hendes højrekonservative parti, Italiens Brødre, sat sig for at gøre noget ved.

Hun og hendes koalitionsregering med Italiens Brødre, Lega og Forza Italia står bag et forslag til en reform af forfatningen.

Den skal sikre, at en premierminister altid har flertal bag sig.

Nu er den politiske proces for at få forslaget vedtaget - eller begravet - begyndt.

Det er foreløbig blevet til et forsigtigt ja i Senatet, det ene af parlamentets to kamre.

Men kun 109 senatorer stemte for, mens 77 stemte imod. Det kræver et flertal på to tredjedele i såvel Senatet som i parlamentets underhus for at vedtage reformen.

Der venter flere afstemninger, så billedet kan ændre sig.

Hvis det ikke lykkes at få reformen vedtaget, sendes den til folkeafstemning. Den ventes i givet fald afholdt i 2025, skriver Reuters.

Reformen består af flere dele. Den del, der var til afstemning tirsdag aften, handlede om en folkeafstemning om premierministeren.

Vælgerne skal vælge regeringschefen for en periode på fem år. En koalition bag kandidaten skal herefter sikres mindst 55 procent af pladserne i parlamentets to kamre.

Mange er enige i, at det politiske system trænger til at blive strammet op, skriver dpa.

Men Melonis forslag, som hun og hendes parti kalder "Alle reformers Moder", er skrap kost for en række kritikere.

De frygter, at Meloni vil bruge det til at fjerne vigtige magtbeføjelser fra parlamentet og præsidenten, hvis hun sidder med den absolutte magt.

Elly Schlein, leder af oppositionspartiet Det Demokratiske Parti, frygter, at reformen vender det politiske system på hovedet og koncentrerer magten hos en enkelt person.

Nogle kritikere peger ifølge Reuters også på, at det kan ende i kaos.

Det kan være, at vælgerne vælger en premierminister fra ét parti, mens de samtidig fylder parlamentet med medlemmer fra andre partier.

Så skal den folkevalgte premierminister alligevel sikres et flertal på 55 procent af parlamentarikerne.

Det italienske nyhedsbureau Ansa skriver, at 180 forfatningseksperter har sluttet sig til kritikken.

- Skabelsen af et hybridsystem, hverken parlamentarisk eller præsidentielt, og som aldrig før er prøvet i et demokrati, vil betyde uoprettelige modsætninger i vor forfatning, siger de i en erklæring.

De påpeger, at en minoritet via en folkevalgt premierminister kan få kontrol med alle institutioner, uden at systemet kan kontrollere det.

- Der er risiko for, at parlamentet ikke længere repræsenterer landet, men i stedet bliver et serviceorgan for regeringen. Det vil ødelægge magtdelingen.

Sådan ser de ikke på det i koalitionsregeringen.

- Denne reform er fundamental for os. Den styrker demokratiet og friheden mod totalitære og ekstremistiske fristelser, siger Maurizio Gasparri, senator fra partiet Forza Italia, ifølge Reuters.

Meloni har erklæret, at hun vil føre en aktiv kampagne for at få reformen gennemført.

Hun siger, at Italien aldrig mere skal opleve, at landet styres af en teknokratregering, fordi de folkevalgte ikke kan finde ud af at danne regering.

Det skete under coronakrisen, da Mario Draghi, tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, blev premierminister.

Meloni har dog slået fast, at skulle hun tabe en folkeafstemning om reformen, går hun ikke af.

/ritzau/