Meningsmåling giver Sveriges opposition flertal
Sveriges rød-grønne oppositionspartier står til at vinde det næste valg i landet, viser en ny meningsmåling.
Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Vänstern får i målingen støtte fra 46,6 procent af vælgerne, mens de borgerlige regeringspartier står til at få 43,5 procent af stemmerne, viser det seneste vælgerbarometer fra meningsmålingsinstituttet Skandinavisk Opinion, Skop.
Socialdemokraterne er fortsat det største parti med 32 procent opbakning. Partiet er tæt fulgt af statsminister Fredrik Reinfelds parti, Moderaterna, som i dag har opbakning fra 30,2 procent af vælgerne.
Det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna har støtte fra 7,4 procent af vælgerne.
Flere målinger i de seneste måneder har vist, at Fredrik Reinfeldt selv fortsat er populær hos de fleste vælgere. De fleste ville foretrække ham fremfor den socialdemokratiske oppositionsleder Stefan Löfven - selv om oppositionspartierne står til at vinde regeringsmagten.
Socialdemokraterne tabte mange vælgere efter Riksdagsvalget i 2010, hvor partiet kun fik omkring 30 procent af stemmerne - den laveste tilslutning i næsten 100 år.
Löfven afløste Håkan Juholt som partiformand. Denne havde overtaget efter Mona Sahlin.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde