Den amerikanske menneskeretsgruppe Human Rights Watch (HRW) støtter FN i anklager om, at den palæstinensiske gruppe Hamas ikke kun skød mod israelske militære anlæg, men også sigtede mod civile israelere under krigen i Gaza fjor.
- Hamas' påstand om, at dens raketter kun var rettet mod israelsk militær, modsiges af fakta, hedder det i en HRW-rapporten.
- De fleste raketter affyret af Hamas slog ned i civile områder i Israel. Civile var målet, fastslår HRW.
Af FN's rapport om Israels 22 dage lange invasion af Gaza fremgår det, at palæstinensernes raketter, der ikke er særlig præcise, blev rettet mod civile mål i de sydlige Israel. FN mener, at der kan være tale om krigsforbrydelser.
FN-rapporten, som er udarbejdet den respekterede internationale anklager, Richard Goldstone, anklager både Hamas og Israel for at have begået krigsforbrydelser under Israels invasion, der kostede 1400 palæstinensere og 13 israelere livet.
Hamas hævder, at gruppens angreb på israelske mål var retfærdige på grund af israelerne brutale fremfærd og overgreb på civile i Gaza.
Men HRW skriver i sin rapport, at "intet kan retfærdiggøre angreb på civile under krig". En parts overtrædelser retfærdiggør ikke, at den anden part gør det samme, hedder det i rapporten fra HRW.
Israel har afvist anklagerne om krigsforbrydelser i FN-rapporten og kaldt rapporten "antisemitisk", selv om Richard Goldstone er jøde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned