Når Angela Merkel torsdag aften toner frem på de tyske tv-skærme med sin nytårstale, så risikerer hun at ødelægge lidt af den festlige stemning. Et af kanslerens budskaber er nemlig, at den tyske økonomi muligvis bliver forværret i løbet af 2010.
- Vi kan ikke forvente, at de dårlige tider er overstået hurtigt. Nogen ting vil blive værre i det nye år, før de kan blive bedre, vil Merkel blandt andet sige i nytårstalen.
Til gengæld vil den tyske kansler forsøge at øge væksten og arbejde for at indføre nye regler på det finansielle marked for at forhindre en gentagelse af den økonomiske krise.
- Vi, den tyske regering, må gøre alt i vores magt for at skabe vækst, siger Merkel, der dog mener, at Tyskland kan forvente at komme stærkere ud af krisen, når først økonomien er vendt.
- Vi må og skal fortsætte med at arbejde på at indføre nye regler for de finansielle markeder, der kan forhindre overforbrug og uansvarlighed i rette tid, siger kansleren.
Tyskerne kom ud af krisens værste fase i andet kvartal af 2009. Regeringen forventer en vækst på 1,2 procent i 2010.
Merkel vil også tale om, hvad Tyskland kan gøre for løse klimaproblematikkerne, da COP15-mødet i København i endte med en flad og ikke-bindende erklæring.
- I København oplevede vi noget god vilje og forhandlingsvillighed, men desværre så vi også megen tøven og stædighed. At være opmuntret (efter konferencen) ville være en fejl, siger Merkel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker