Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og EU's præsident, Herman Van Rompuy, afviser klart politiske krav om, at Grækenland skal udelukkes fra euro-zonen.
- Jeg mener, at der dermed ville blive indledt en dominoeffekt, som kunne være overordentligt farlig for vores valutasystem, siger Merkel, som sent mandag havde drøftelser med van Rompuy i Berlin.
I Merkels egen regeringslejr, der består af hendes egne konservative kristelige demokrater og det liberale parti FDP, er der voksende utilfredshed med en for langsom gennemførelse af reformer i Athen.
Mange ser også med dyb skepsis på den økonomiske og politiske udvikling i Italien.
Merkel understreger, at det er vigtigt, at Grækenland handler og virkeliggør afgivne løfter.
Ifølge regeringskilder har kansleren gjort det klart, at der ikke vil blive sendt flere penge til Grækenland, hvis landet ikke efterlever den genopretningsplan, som EU og Den Internationale Valutafond (IMF) samt Den Europæiske Centralbank støtter.
I en kommentar til manglende sparevilje i Italien siger Merkel, at det er betænkeligt, hvis det bliver et udbredt indtryk, at løfter ikke overholdes.
Merkel skulle mandag aften drøfte forslag til en bedre krisehåndtering med Van Rompuy, som også tilbageviser al snak om, at Grækenland bør forlade euro-samarbejdet.
- Det ville kun skabe større problemer for landet og for euro-zonen, hvis det træder, siger EU-præsidenten.
Grækenland bliver stærkt kritiseret af flere tyske toppolitikere.
- Den græske indstilling til gældskrisen er "en provokation", siger formanden for De Frie Demokrater, Rainer Brüderle.
- Man kan ikke bare lade være med at leve op til sine forpligtelser, siger Rainer Brüderle, som mener, at udskydelsen af anden runde af krisepakken til Grækenland er "en naturlig reaktion".
Euro-hjælpepakkerne og Grækenlands krise ventes at dominere debatten i det tyske parlament både tirsdag og onsdag.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned