Merkel afviser ny forhandling af brexitpapir på møde med May
Premierminister Theresa May vandt tilsyneladende ingen indrømmelser hos Angela Merkel på møde i Berlin.
Det kan ikke komme på tale, at EU-landene igen skal forhandle om udtrædelsesaftalen med EU, lyder det fra den tyske forbundskansler.
Den britiske premierminister, Theresa May, var tirsdag i Berlin for at drøfte den yderst vanskelige situation, som hun står i, efter at det står klart, at hun ikke har det britiske parlaments opbakning til sin skilsmisseaftale med EU.
Merkel har tirsdag aften til sine konservative partifæller fortalt, at hun på mødet med May forklarede, at hun ikke kan se for sig, at EU-landene igen skal forhandle om skilsmisseaftalen.
- Vi har sagt, at udtrædelsesaftalen ikke bliver åbnet igen, sagde forbundskansleren ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
25. november godkendte stats- og regeringscheferne på et EU-topmøde den aftale, som briterne og EU efter halvandet års forhandlinger var nået frem til.
Det britiske parlament skulle have stemt om aftalen tirsdag aften. Men mandag besluttede premierministeren at udskyde den afstemning. Det gjorde hun, da det stod klart, at hun ikke ville få det nødvendige antal stemmer.
May skal tirsdag mødes med kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk i Bruxelles.
Hun skal senere tirsdag mødes med Østrigs kansler, Sebastian Kurz, og onsdag skal hun tale med Irlands premierminister, Leo Varadkar.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned