Merkel indledte sit tre dage lange besøg i Kina med samtaler med præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao. Her forsøgte Merkel også at få den kinesiske ledelse til at bakke op om den kriseramte euro og hjælpe eurolandene med at komme gennem krisen.
- Vi talte om, hvordan Kina kan anvende sin indflydelse til at overbevise Iran om, at verden ikke skal have flere atomvåbenmagter, siger Merkel efter samtalerne.
Hun føjer til, at hun håber, at FN's Sikkerhedsråd vil vedtage en resolution om Irans atomplaner.
Kina har hidtil sammen med Rusland modsat sig, at FN vedtager nye sanktioner mod Iran for at få landet til at opgive sine formodede atomvåbenplaner.
Iran, der er Kinas tredje vigtigste olieleverandør, afviser, at det er i gang med at udvikle atomvåben. Teheran siger, at det kun er interesseret i at udvikle atomkraft. Det tror Merkel og andre vestlige ledere ikke på.
Merkel forsøgte også at overtale kineserne om at indføre bedre beskyttelse af patentrettigheder og desuden sikre, at tyske og udenlandske virksomheder får lige så let adgang til det kinesiske marked, som kinesiske firmaer har til tyske og europæiske markeder.
Merkel skal under sit besøg også mødes med kinesiske virksomhedsledere i et forsøg på at øge samarbejdet mellem de to landes erhvervsliv.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker