Merkel besøger gerningssted for angreb i Berlin
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, skriver på kondolenceliste for ofre for mandagens angreb i Berlin.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, besøger tirsdag eftermiddag gerningsstedet for mandagens angreb i Berlin, hvor en lastbil kørte ind i et julemarked ved Gedächtniskirche og dræbte tolv, mens knap 50 personer blev såret.
Der holdes et minuts stilhed til minde om ofrene. Senere tirsdag holdes der klokken 18 et minuts stilhed i flere tyske byer.
Merkel underskriver kondolencelisten for ofrene i Gedächtniskirche, hvor der brænder levende lys. Det sker sammen med socialdemokraten Frank Walter Steinmeier, der afløser Joachim Gauck som Tysklands næste præsident.
Før Merkels besøg spærrede politiet hele området omkring Gedächtniskirche af. Forinden tændte folk lys og lagde blomster ved gerningsstedet.
Mange skrev sedler på fransk og tysk med ordene "Warum?" (hvorfor), oplyser Ritzaus udsendte medarbejder.
- Politiet har været meget gode til at spærre af. Folk står i en stor firkant og kan hverken komme frem eller tilbage tæt ved Gedächtniskirche. Der er mange sedler på fransk og tysk. Ordet, der går igen, er "Hvorfor", siger han.
Tirsdag og onsdag bliver ofrene mindet ved fodboldkampene i Bundesligaen. Inden kampstart holder bundesligaklubberne et minuts stilhed til minde om ofrene, og spillerne optræder med sorte armbind.
- Dermed vil vi vise solidaritet med ofrene, men også med indbyggerne i vores hovedstad, siger præsidenten for Den Tyske Fodboldliga (DFL), Reinhard Rauball, ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi er alle rystede over det, der skete på et fredeligt julemarked mandag aften, tilføjer han.
I Berlin spiller Hertha Berlin tirsdag hjemmekamp på Berlins olympiske stadion mod Darmstadt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned