Merkel besøger omsider uroramt asylcenter efter kritik
Kanslerens besøg kommer efter pres fra oppositionen og på sociale medier, hvor tyskere har indledt kampagne.
Den tyske forbundskansler rejser onsdag til Heidenau og besøger det asylcenter, hvor beboerne i weekenden var udsat for højrefløjsaktivisters voldelige protestmarch.
Mange tyskere vil nok mene, at Angela Merkels beslutning kommer lidt sent, efter at vicekansler Sigmar Gabriel besøgte stedet mandag.
Kansleren vil tale på stedet, og talen bliver sendt live på tysk tv.
Merkel rejser til Heidenau efter stort pres fra både oppositionen og på sociale medier, hvor tyskere har indledt en kampagne for at få hende til at "sige noget".
Det har forbundskansleren allerede gjort. Mandag tog hun afstand fra protestmarchen, hvor 30 betjente blev såret af flaske- og stenkast.
Hun sagde blandt andet, at hun fandt det skammeligt, at børnefamilier sluttede sig til marchen med det hadefulde budskab.
Sigmar Gabriel var endnu mere skarp i retorikken, da han besøgte byen med 16.000 indbyggere.
- Hvor jeg kommer fra, vil man kalde folk, som opfører sig sådan, for rakkerpak, sagde Gabriel.
Merkel var længe tavs i sagen, men sendte mandag sin talsmand, Steffen Seibert, på banen med en kommentar. Nogle timer senere gentog hun selv samme budskab.
Alene i år har der været flere end 200 hændelser med vold eller hærværk mod asylansøgere og asylcentre.
Tyskland venter, at landet vil modtage 800.000 flygtninge og indvandrere alene i år. Det vil være rekord.
Tirsdag har de tyske asylmyndigheder meddelt, at man ikke længere vil sende syriske flygtninge tilbage til det EU-land, hvor de først blev registreret. En EU-regel siger ellers, at deres sag skal behandles i det land, hvortil de først bliver registreret.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned