Merkel drøfter Ukraine-krise med paven
Merkel drøfter Ukraine-krise med paven Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
De globale spændinger, særligt i Ukraine, satte præg på kansler Merkels audiens hos pave Frans lørdag.
Forsøgene på at skabe fred i den blodige konflikt i Ukraine var et af samtaleemnerne, da den tyske kansler, Angela Merkel, lørdag var i privat audiens hos pave Frans i Vatikanet.
Merkels besøg i Rom finder sted samtidig med, at der er meldinger om nye kampe i Ukraine på trods af, at der blev indgået en aftale om våbenhvile i sidste uge.
Angela Merkel spillede en nøglerolle i forhandlingerne om den seneste våbenhvileaftale i Ukraine.
Den katolske kirkes overhoved og Europas vel nok mest magtfulde politiske leder understregede deres "forpligtelse til at nå frem til en fredelig løsning" på konflikten, lyder det i en meddelelse fra Vatikanet efter mødet.
De to ledere drøftede også dialog mellem religionerne, kamp mod fattigdom, kvinders rolle i udviklingslandene og lighed.
- Jeg havde den fornøjelse at fremlægge dagsordenen for Tysklands G7-formandskab, siger Merkel efter audiensen.
- Som ventet var det en meget berigende samtale, tilføjer hun ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
Tyskland har for tiden formandskabet i G7, som er sammenslutningen af verdens syv førende industrinationer. G7-landenes ledere mødes til topmøde i Tyskland i juni.
Merkel er datter af en protestantisk præst. Lørdagens 45 minutter lange møde med pave Frans var hendes anden private audiens hos ham.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned