Merkel efter uenighed på G7-topmøde: Tilliden svinder ind
Tiden, hvor vi kunne stole på hinanden, er på vej ud, siger Merkel efter splittet G7-topmøde.
I en tid, hvor Storbritannien er på vej ud af EU, og Donald Trump er præsident i USA, er Europa nødt til at tage sin skæbne i egne hænder.
Det mener Tysklands kansler, Angela Merkel, der søndag er vendt hjem efter et topmøde blandt verdens førende økonomier i G7.
Selv om Tyskland og Europa skal bestræbe sig på at fastholde gode forhold til både briterne og amerikanerne, er "vi nødt til at kæmpe for vores egen skæbne", sagde Merkel på et vælgermøde i München.
- Den tid, hvor vi kunne stole på hinanden fuldstændigt, er på vej ud. Det har jeg oplevet de seneste dage.
- Vi europæere er i sandhed nødt til at tage vores skæbne i egne hænder, tilføjede kansleren.
G7-topmødet sluttede med en noget usædvanlig sluterklæring. For USA, der var repræsenteret af præsident Donald Trump for første gang, nægtede at tilslutte sig klimaaftalen fra Paris.
De drøftelser, der altså ikke kunne skabe enighed, var "meget svære - for ikke at sige meget utilfredsstillende", lød det lørdag fra Merkel.
Inden G7-topmødet, der fandt sted i italienske Taormina, var kansleren til Nato-topmøde i Bruxelles.
Også her deltog Trump som en del af præsidentens første udlandsrejse. Han indledte mødet med endnu engang at kritisere de andre medlemmer for ikke at bruge nok penge på forsvaret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned