Tysklands kansler, Angela Merkel, siger, at EU's fremtid og Tysklands fremtid i EU er på spil på grund af den græske krise.
I et forsvar for den tyske regerings upopulære beslutning om at yde milliardlån til Grækenland siger Merkel samtidig, at beslutningen ikke kunne være truffet tidligere.
- En beslutning kunne ikke have været taget uden de nødvendige konkrete detaljer i spareplanen. Det ville have ført til voksende forventninger om, at højt forgældede medlemmer af eurozonen kunne regne med generøs finansiel hjælp, uden at de selv skulle gøre noget for at konsolidere deres økonomi, sagde Merkel tirsdag i den tyske forbundsdag.
Forbundsdagen skal inden på fredag stemme om regeringens beslutning om at låne 22,4 milliarder euro (166,7 milliarder kroner) af skatteydernes penge til Grækenland.
Oppositionen i Tyskland beskylder Merkels regering for at have forværret krisen ved at forsinke den højst upopulære hjælpepakke til Grækenland. Det skal Merkel ifølge oppositionen have gjort på grund af delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen senere på ugen.
I talen til Forbundsdagen understregede Merkel samtidig, at det ikke er muligt at træffe beslutninger i EU uden Tyskland - eller mod Tyskland.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde