Merkel har taget hul på koalitionsforhandlinger
- Det var gode meningsudvekslinger. Frem for alt præget af gensidig respekt, siger topleder fra CSU.
Forbundskansler Angela Merkels konservative kristelige demokrater og det liberale, erhvervsvenlige parti De Frie Demokrater (FDP) betegner deres første forhandlinger om en ny regeringskoalition som "konstruktive."
- Det var gode meningsudvekslinger. Sommetider meget behagelige, men frem for alt præget af gensidig respekt, siger Andreas Scheuer, som er generalsekretær i det bayerske parti CSU - søsterparti til Merkels CDU.
Partiernes repræsentanter forhandlede i to timer ved de første forhandlinger, som senere også skal omfatte Miljøpartiet De Grønne.
Den nye koalition, som er den første i Tyskland på nationalt plan, der vil bestå af tre partier, ventes at først at komme på plads om mange uger. Alle skal nå til enighed om alt fra indvandring over EU-reformer til klimapolitik.
Forhandlingerne indledes på et tidspunkt, hvor Merkels greb om magten synes at være svækket efter forbundsdagsvalget i september, hvor hendes parti mistede terræn. CDUs tilbagegang blev tydeliggjort igen ved et delstatsvalg i Niedersachsen i weekenden.
En koalition mellem de tre partier kaldes en Jamaica-koalition, hvilket henviser til partiernes farver - sort, gul og grøn - der er de samme som i Jamaicas flag.
Alexander Dobrindt, der forhandler for CSU, bemærkede inden forhandlingerne, at "hvis du begiver dig ud på en rejse til Jamaica, kan du forvente oprørte vande".
CSU har længe kritiseret Merkels beslutning om at lade en million asylansøgere komme til landet under flygtningestrømmen.
CSU-leder Horst Seehofer gentog onsdag, at en begrænsning af indvandringen er "et meget, meget vigtigt" mål.
Jürgen Trittin, der forhandler på vegne af partiet, har advaret om, at store krav på flygtningeområdet kan skabe "massive forhindringer".
Lidt nemmere bliver det formentlig at nå til enighed med FDP, som tidligere har regeret sammen med CDU/CSU.
Men også FDP's leder, Christian Lindner, er kommet med skrappe krav - blandt andet i forhold til EU.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker