Den tyske regeringschef, Angela Merkel, kommer til København under klimatopmødet i december.
Det fortalte kansleren tirsdag medlemmerne af Forbundsdagen i Berlin.
- Tiden er ved at løbe ud, og EU har udviklet en klar og distinkt forhandlingsposition. Nu forventer vi et forpligtende engagement fra USA og lande som Kina og Indien, sagde hun i en regeringserklæring:
- Og jeg vil føre sag for det personligt, og det er indlysende... jeg vil tage til København.
Foreløbig har cirka 40 stats- og regeringschefer bekræftet, at de vil møde op og tage del i forhandlingerne i København. Blandt dem den britiske premierminister, Gordon Brown.
USA's præsident, Barack Obama, har ikke afgjort, om han kommer, men mandag sagde han til nyhedsbureauet Reuters:
- Hvis jeg er overbevist om, at alle involverede lande forhandler i god tro, og at vi står over for en meningsfuld aftale, og hvis min tilstedeværelse i København kan gøre den forskel, så er det helt sikkert noget, jeg vil gøre.
Det anses for givet, at ledere fra hele verden vil strømme til København, hvis den amerikanske præsident melder sin ankomst.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker