Merkel læste kort før middag fredag en kort erklæring op for pressen, og heri siger hun, at hun er ked af, at Christian Wulff går af som præsident.
- Jeg har med den største respekt og dybeste personlige beklagelse accepteret præsidentens afskedsbegæring, siger hun.
Hun siger blandt andet også, at det er en styrke ved Tyskland, at alle behandles lige efter loven.
- Partierne i regeringen vil nu konsultere med hinanden og så snakke med socialdemokraterne og De Grønne, siger Merkel.
- Vi vil forhandle med det formål at kunne samles om en kandidat, vi alle kan støtte, til posten som Tysklands næste præsident, siger Merkel.
Wulff sagde kort før Merkels udtalelser, at han trækker sig fra den ceremonielle præsidentpost på grund af situationen, hvor en række skandalesager underminerer befolkningens tillid til ham og hans egen effektivitet.
Statsadvokaten i Hannover har desuden sagt, at den vil have Wulffs immunitet ophævet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde