Merkel lover fælles EU-svar på britisk sag om nervegift
Man må ikke afbryde kontakten til Rusland, advarer Angela Merkel, som ønsker et fælles EU-svar på giftsag.
EU vil stå sammen med et fælles svar på angrebet med nervegift i England i forrige uge.
Det ønsker i hvert fald den tyske forbundskansler, Angela Merkel, som den tyske tv-kanal ARD onsdag har talt med.
- Vi tager den britiske regerings fund meget alvorligt. Vi vil præsentere et fælles europæisk svar, siger Merkel.
EU's stats- og regeringschefer mødes i næste uge i Bruxelles. Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), har også lagt op til, at sagen skal drøftes på topmødet.
- Et vigtigt emne at diskutere på #euco i næste uge, skriver Løkke på Twitter om giftsagen.
Den tyske forbundskansler understreger, at man dog ikke må afskære alle kanaler til Rusland.
- Vi må ikke afbryde al kontakt nu. Vi skal stadig tale med russerne trods forskellige holdninger, siger Merkel.
Søndag 4. marts blev den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter fundet livløse på en bænk i Salisbury i det sydlige England.
De blev indlagt med livstruende skader, og adskillige andre har fået behandling i forbindelse af hændelsen i den engelske domkirkeby.
Storbritanniens premierminister, Theresa May, har sagt, at Rusland sandsynligvis står bag.
Hun har i parlamentet i London nævnt, at fundet af nervegiften Novichok peger i retning af Rusland, og at russerne må komme med en kvalificeret afvisning - ellers vil man betragte Rusland som skyldig.
Onsdag har May sagt, at man vil udvise 23 russiske diplomater.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde