Finansmarkederne og EU's borgere må vente til på onsdag med at få at vide, hvordan de europæiske topledere har tænkt sig at løse den igangværende gældskrise.
Men når først EU's og siden kun eurozonens stats- og regeringschefer mødes igen midt på ugen, så vil de også få en omfattende aftale i hus, lover den tyske forbundskansler, Angela Merkel, efter afslutningen på søndagens EU-topmøde i Bruxelles.
Både Merkel og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, siger på et fælles pressemøde, at problemerne er så komplekse og komplicerede, at der ligesom søndag er behov for yderligere to topmøder på onsdag.
Sarkozy siger dog, at der er ved at være bred enighed om at styrke EU's redningsfond EFSF.
De to største eurolande, Frankrig og Tyskland, har ellers ugen igennem været dybt uenige om, hvordan eurolandene får mere ud af de 440 milliarder euro (3280 milliarder kroner), som de allerede har indbetalt til deres fælles redningsfond.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned