Merkel og Cameron: Det syriske regime skal straffes
Den tyske kansler, Angela Merkel, og Storbritanniens premierminister, David Cameron, er enige om, at det syriske regime ikke skal slippe ustraffet for dets handlinger. Det oplyser de to statsledere i en tysk regeringserklæring.
- Det syriske regime skal ikke gøre sig forhåbninger om fortsat krigsførelse, som er imod internationale love, står der i erklæringen.
- Derfor er en international reaktion uundgåelig, mener kansleren og premierministeren, står der videre.
I en telefonsamtale er Merkel og Cameron nået til enighed om, at beviserne for, at angrebet har fundet sted, er utvetydige.
Merkel og Cameron håber begge, at FN's Sikkerhedsråd kan nå til enighed om, hvilke konsekvenser den blodige konflikt skal have for den syriske præsident, Bashar al-Assad, og hans styre.
Den tyske kansler står nu over for en vanskelig øvelse fire uger før det tyske parlamentsvalg, da et overvældende flertal af landets befolkning er imod en militær intervention i det borgerkrigshærgede Syrien.
Det syriske styre er under alvorlige anklager for at stå bag et kemisk angreb mod civile syrere i sidste uge, hvor omkring 1300 civile syrere mistede livet.
Onsdag har USA sagt, at man holder præsident Assad direkte det ansvarlig for det formodede angreb, også selv om præsidenten ikke selv har beordret angrebet, skriver AFP.
Efter at et møde i FN's Sikkerhedsråd onsdag om den vanskelige situation, er det fortsat ikke lykkedes rådets fem faste medlemmer at nå til enighed om en resolution.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie